Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi er jo forlængst vante til kristenhedens østerlandske retning i dens
tilbøjeligheder; men at se dette sat i system, i teorier som vil støtte
sig til bibelen, — fremsat sammen med et strengt alvorligt emne som
jødedomen ! — det overrasker. Det var ogsaa det som bragte den tro
skyldige spidsborger paa vildspor. Han trodde det maatte være det
gamle jødelands kvinder, de som fandtes i den bog som hedte,, Jødedomen L
Endnu maa jeg fra denne bog hidsætte en sætning, som man
skulde tro var skrevet af en Brama-dyrker:
„Kvinden maa ikke ved eget arbeide eller studium oplyse sig seiv,
hun maa kun modtage hvad Gud og manden vil meddele hende
Den braminske lære forbyder kvinderne at læse de hellige bøger; og
hinduerne anser det i det hele for vanvittigt at lære kvinder at læse,
oplyses vi nu om gennem Pundita Ramabai*).
— „Gud og manden L — Jeg har ikke bogen ved haanden, men
sætningen har brændt sig saaledes ind, at jeg er sikker i min sag.
Det var mod slige anskuelser at jeg ikke skulde faa lov at tage
tilorde i „Nordisk Maanedskrift for folkelig og kristelig oplysning".
Dette mit første personlige sammenstød med de mandlige „kriste
lige“ anskuelser gjorde et dybt indtrjde paa mig. Redaktionens skri
velse, som jeg har opbevaret, finder jeg fuldtegnet med bemærkninger
i blyant. Jeg har med anstrengelse endnu kunnet læse dem. øverst
en ytring af Rudolf Schmidt;
,,Det uædle i menneskets natur bliver aldrig saa uædelt, som naar
det slaar sig op til at være solidarisk med det højesteG
Det er mig kært her at faa anledning til at nævne kvindesagens
trofaste kæmper, den danske folketingsmand, hr. Fredrik Bajer.
I samme hefte af maanedskriftet hvori mit stykke var blevet optaget,
havde han taaet indrykket en afhandling: ..Oldnordens kvindeL
Det er en styrkedrik, som han rækknr nordens kvinder, med en
advarsel mod den vamle gulerod, som i nutiden blir dem paanødet i
kristendommens navn.
Mod denne afhandling kom der ingen protest fra redaktionens side.
Derimod kom hr. Ludvig Schrøder senere frem med nogle vridne ind
vendinger mod Pauline Worms ovennævnte foredrag, hvori hun giver
en oplysende historisk fremstilling af, hvorledes det gik til at kvinden
i de protestantiske kirkesamfund sank hen i en stilling af taaget
ubetydelighed.
Om taagernes tykkelse fik vi syn for sagn, gennem prof. dr. Lyng.
Det var en paafaldende omstændighed at et indlæg paa tre og en
halv side, der slutter sig til skriftvekselen i ,,Nordisk Maanedskrifts"
mars- og april-hetter, og som maa være skrevet og indsendt kort efter
denne, først kommer tilsyne i december-heftet; — paa dettes siste blade,
med sammenpresset tryk, og med en overskrift som dagbladenes smaa
nyhedsartikler.
Skønt dette indlæg er indrykket paa en maade der giver det ud
seende af en ubetydelig anmærkning, viser det sig ved sit indhold at
være af en storslagen natur, Jeg vil hidsætte det i sin helhed;
*) «Nylænde».
Nylænde, iste juni 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
