Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Da det af professor Lyngs lille indlæg i sågen om kvindens lige
stilling synes at fremgaa, at han virkelig i en eller anden form vil give
paastanden om kvindens, af naturen bestemte, underlegne stilling i sam
fundet sit medhold — og da en forhandling om denne sag maa ind
rømmes at være et særdeles heldigt foretagende for et tidsskrift som
det foreliggende, maa det være mig tilladt at fremkomme med et par
bemærkninger, skønt de hverkan ville blive udtømmende eller forsøge
en endelig afgjørelse.
I en sag som denne maa man først og fremst være enig om stand
punktet og udgangspunktet.
Hvorpaa vil man altsaa støtte paastanden om kvindens under
legne natur?
At støtte den paa den forhaandenværende samfundsorden gaar
umuligt an; thi hvis der i det ydre samfundsliv, det der faar sin form
gennem love og vedtægter, viser sig en ringere stilling af kvinden end
af manden, saa kan dette naturligvis lige saa godt skrive sig fra et
magtforhold, som fra et oprindeligt. i naturen begrundet retsforhold, —
og hvis man gaar til samfundslivets indre regioner, til privat- og familie
livet. idet man siger, at det ydre samfundsliv ikke er sagen væsentlig
vedkommende, og at det først er paa privatlivets enemærker, at kvin
dens lighed skal anerkendes, og at hun her ved „kærlighedens frie
underordningsforhold-‘ kommer i den rette ligestillen med manden, saa
appellerer man jo ikke til nogen almen, udisputerlig dommer-myndighed,
men man har tvertimod paa forhaand udtalt en dom over kvindens
stilling; og saa langt fra at fremføre et objektivt bevis, har man istedet
derfor, — med bibehold af sin egen overlegenhed, — kun istandbragt
en sekundær ligestillen, en sideordnethed af 2den rang, der uvilkaarligt
minder om det bekendte primus inter pares.
Hvor har vi da den almene dommermyndighed, til hvem man kan
henvende sig, for at faa sagen endelig afgjort?
Nogle svare: Vi har den i bibelen; og der fremdrages da fra den
beviser, snart for, snart imod, idet enhver udlægger bibelen paa sin
maade, og det hele altsaa giver en meget slaaende illustration til den
sætning der fremholdes af andre, nemlig, at bibelea vistnok, naar
cngang spørgsmaalet er løst og knuden overhugget, vil vise sig at
være i forstaaelse med den rette løsning, men at den overalt, hvor
anskuelserne er forskjellige, vil kunne anvendes lige saa godt af den
ene part som af den anden.
Dommer-myndigheden er hos kristendommen — thi denne domstol
er den eneste, der staar upartisk over forholdet mellem mand og kvinde.
Fællesskabet i Herrens indstiftelser er et ubetinget udtryk for begge
køns lige stilling overfor livets ophav; og deraf følger deres oprindelige
lige ret til ifølge deres natur og oprindelige anlæg at medvirke til dgn
nelsen af samfundslivets former.
Hvad kristendommens borgerlige side (thi den har ogsaa en saa
dan) kræver, er, at med den fælles religiøse baggrpnd skal hvert køn
ikke møde nogen paa forhaand fastsaf ipdskrænkning eller leden i en
bestemt retning, fra det andet køns side. Hvor udvikljngen skeier ud,
piaa den mødes i kristendommens ngvp og fra dens standpunkt, men
Naar altsaa bibelen ikke har dommer-myndigheden, hvem har den da?
Videre om kvindens stilling.
Nylænde, iste juni 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
