Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Minder fra Aasta Hansteenfesten - Fru Olaug Løkens tale for æresgjæsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jVIinder fra fjansfeenfesfen
Umiddelbart efter, at sangen (se forrige hefte) var sunget, traadte
de to marschaller frem foran hædersgjæsten, sænkede sine stave, hvorpaa
de overrakte hende en stor solblomst, der hvilte paa en laurbcetkvist
— ombundet med nationale baand, hvorpaa var trykt i guld:
Til Aasta Hansteen.
Fra solblomstens døtre.
Kristiania io—12—94.
Det skulde synes at være en tykke — at det altid maatte være
en tykke —at fødes til verden med stor aandelig begavelse. Og
ganske vist havde de tænkt det til tykke, de venlige genier, som for
70 aar siden øste sine gaver over et nyfødt menneskebarn. Paa
solstraalevinger — tænker jeg — kom de svævende, med lysets fine
baand fæsted de sine gaver til den sovende sjæl. Og deres kvad,
mens de udførte denne gjerning, har en gammel digter hjulpet mig til
at tolke:
Først binder vi klogskabs stjerne
og rhytmens bølgende klang.
Det funkle skal fra din hjerne
i tale og i sang.
Saa binder vi fantasiens
frie barnlige leg.
Din ensomhed skal den korte
og glæde dig paa din vei.
Saa binder vi melodiens
kjække, brusende flugt.
For den dit øre og hjerte
skal aldrig vorde lukt.
Saa binder vi billedets rige,
mangefarvede glans,
sin hele fylde det sænke
skal i din aabne sans.
Fru Olaug Lökens tale for æresgjæsten.
Nylænde, iste januar 1895. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
