Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Lady Henry Sommerset (Elisabet Selmer) - Til fru Elisabet Selmer (Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spisehuse; der er en forsamlingssal til foredrag og opbyggelige, kriste
lige møder, der er en anden, hvor fabrikpigernes clubmøder finder sted,
selskabelige sammenkomster, i hvilke pigerne vejledes i gymnastik,
sang og haandarbejde uden kristelig paavirkning, som de kan faa
andet steds sammen med de ældre. Ogsaa i Reigate besøgte jeg lady
Somerset og fik lov til at kaste et blik ind i alt det arbejde, hun der
udfolder til gavn for menneskeheden.
For øvrigt havde jeg aldrig tænkt mig at blive nødt til at frem
drage oplysninger om lady Somerset i et kvindesagsblad, da hendes
biographi er skreven udførlig paa flere sprog — jeg har seiv læst den
paa hollandsk — og hendes eget ugeblad — Woman’s Signal — til
kvindesagens fremme er godt nok kendt blandt engelsk læsende kvinder,
som interesserer sig for denne sag. Men min indignation vaktes i
allerhøjeste grad ved at læse artiklen „so like a spiteful woman“, og
det gør mig usigelig ondt, at der af kvindesagens venner kan begaas
en saa beklagelig fejltagelse: i et kvindesagsblad at optage fjendtlige,
usande angreb paa den ædle, kristne kvinde, kvindesagens udmærkede
forkæmper, lady Henry Somerset.
København d. 3dje december 1894.
Elisabet Selmer.
Til fru Elisabet Selmer.
Jeg kan ikke holde med Dem i, at det er en „beklagelig feiltagelse“,
om der i et kvindesagsblad optages angreb paa en af kvindesagens
forkjæmpere. Hvad det kommer an paa er: er beskyldningen sand
eller ikke? Beretningen blev mig sendt af kvindesagskvinder i England,
der ingensomhelst grund kan ha, det jeg ved, til at ville lady Somerset
tillivs. Den er heller ikke senere bleven dementeret. Jeg for min per
son ved intet andet om lady Somerset, end at hun arbeider ivrig for
afholdssagen. Grunden til, at jeg fik historien om gjærdet og de for
sømte eiendomme frem i „Nylænde“ var, som jeg skrev, at vi i liden
maalestok har noget analogt her i Kristiania, og jeg havde et lidet
haab om, at vedkommende kvinder ved at læse den engelske historie
kunde komme til eftertanke om den forsømmelsessynd, de begaar ved
at la mennesker bo i saadanne huler og ta leie af dem.
Skulde hele historien være ondskabsfuld bagvaskelse, vil det gjøre
mig oprigtig ondt, at jeg har bidraget til at sprede den her i landet.
Men efter den maade, hvorpaa jeg blev underrettet om den, faldt det
mig ikke med en tanke ind, at den kunde være usand. Heller ikke
har da fru Selmer kunnet oplyse noget om sagen seiv. Jeg for min
part finder ikke noget usammenhængende i den ting, at en, der er saa
10 Nylænde, iste januar 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
