Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - En parabel (Hilda Torjusen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Se —da fik jeg øie paa en kaalorm .... en kaalorm, klædt i
vaarens egen dragt i haabets lyse farve. Jeg hilste den med glæde
men og med tvil.
Tvil? Ja var den kommet i rette tid? Vilde den magte at leve
livet ud? Ak vaarens natur er ofte saa lunefuld!
Endnu krob den omkring übekymret og übevidst om de farer, der
kommer udefra endnu var dens hele verden kun det lille blad.
Følte den maaske träng til at gaa videre?
Jeg havde lyst tildens at lære dens natur at kjende og lade den ud
vikle sig hos mig.
Jeg rakte den haanden den syntes skræmt men gled saa
rolig over til mig.
Den var min min!
Sikker og tillidsfuld hvilte den hos mig jeg rysted den endog
for at prøve den, og den klamred sig fast.
Men med ét blev den saa kold, saa stille. Hvad feilte
den?. Var den blevet bange? Aa nei, jeg vilde den jo intet ondt. Kun
løfte den varsomt op og bære den hjem, for at den i solskinnet der
hjemme, dobbelt varmt bag ruden, kunne lege og voxe sig stærk.
En ring rullet for mine øine kaalormen var væk !
Saa skjulte der sig dog en kraft bag den tilsyneladende uskyldige
lille orm, og jeg som troede, det var min magt, som holdt den bundet,
saa var det jo netop dens egen frigjorte yilje.
Men hvorfor kom den da til mig?
Var det nysgjerrighed? Var det ny terræn saa lokkende eller
følte den sig vel hos mig for en stund, fordi naturen endnu syntes
den saa kold?
Jeg havde maaske været for brutal for dens natur, men jeg havde
jo ikke viltet være det.
Vilde jeg nogensinde se den igjen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
