Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Til fru Olaug Løken og de andre protesterende kvinder (Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagen, ikke at komme frem med noget andet forslag isteden, men
ville la den gamle tingens tilstand bli ved at raade med den gamle uret
mod uskyldige, værgeløse mennesker. Hvis et enkelt menneske hand
lede saaledes, saa paa, at et medmenneske var udsat for en stor fare
og ikke gjorde noget for at afvende den, vilde han bli draget strengt
til ansvar. Men et helt samfund kan altsaa gjøre det.
En af de mænd, som under polemiken behandlede mig mest
haanlig, sagde privat til mig: „Min kjære frue, det er rent latterligt af
Dem at kalde dette en epidemi og være saa rystet over disse overfald.
Saadant sker hele aaret rundt og bestandig — det er kun mordet, som
gjør denne sag værre.“ Og jeg fik bekræftelse paa, at han havde ret
— — voldtægt foregaar nok bestandig, hele aaret rundt, men det blir
som oftest ikke bekjendt.
Skal vi da ikke gjøre noget for at rette paa dette? Ikke gjøre
noget forsøg engang? Jo, sagde Verdens Gang, vi skal ta os af de
vanvyrdede barn, forsøge at gi dem en bedre opdragelse — der er en
smuk opgave for kvinderne.
At vi skal ta os mere af de forsømte barn, er jeg saa enig i, som
nogen kan være. Jeg skal forresten i parentes bemærke, at de,
som tar sig mest af de forsømte barn. synes jeg er kvinderne. Der
gaar en hel del kvinder stille omkring og gjør, hvad de kan for de
fattige og ulykkelige — ikke at tale om alle vore prægtige folkeskole
lærerinder. Men naar V. G. lader til at mene, at ved en bedre op
dragelse for den fattige klasse vil voldtægt bringes ud af verden, viser
det bare, at de ikke har tænkt over sagen.
Der er nemlig et moment, som ikke kom med under polemiken,
og jeg vogtede mig vel for at bringe det ind, — raseriet var stort nok
før. Nu er kanske gemytterne blet lidt roligere, saa jeg kan faa ørelyd
for det. Efter artiklen iV. G. om en bedre opdragelse som middel
mod voldtægt skrev en tjenestepige til mig: „Jeg har netop læst i
V. G., at naar man bare kunde faa opdraget fattige barn bedre, saa
skulde alt bli bra. Ved da ikke fruen, at dem, som vi tjenestepiger er
rædde for, det er de fine herrer, de, som netop har faaet den bedste
opdragelse. Jeg var engang ude for en saadan en. Det var en mand,
som hører til en af byens bedste familier, og som havde gaaet paa en af
byens bedste skoler. Jeg slap fra bæstet, fordi jeg var den stærkeste,
men jeg glemmer aldrig den kamp.“
Kan den, der vil erkjende sandheden, negte, at hun har ret?
Gaar der ikke om her i Kristiania en hel del herrer, om hvem vi ved,
at hvis det var gaaet retfærdigt til, saa sad de nu paa bodsfængslet?
Skal der intet gjøres for at afskrække saadanne forbrydere?
„Vi tror ikke, at barbariske handlinger rettes paa ved bar
bariske midler“, siger de protesterende kvinder. Og piskestrat er
Nylænde, iste april 1895. 89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
