Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Vore eventyrs kvindeskikkelser (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesaa usandsynligt, som at den i nogen hundre aar skulde kunne
gjøre tjeneste som „glorage“, en vittighed, som stadig er forsøgt.
Nu, det være som det vil med de lange næser, et er sikkert, at
den, som i vore eventyr vil lede efter en ideel kvinde.skikkelse, han
faar seiv en lang næse, saa for saa vidt de lange næser skal pege hen
paa det, er de i sin orden.
„Jenten“ i „Østenfor sol og vestenfor maane“ og den lille
fromme søster i „ Vildænderne“ har jeg forbigaat, fordi jeg har be
handlet den samme kvindetype i kjærringen til Gudbrand i Lien. Slig
var nemlig hun som ung pige, tænker jeg mig; og det romantiske
skjær, som hviler over de to, men som kjærringen til Guldbrand i Lien
unægtelig maa siges at være kemisk ren for, har bare været underlagt
„den förvandlingens lov“, som enhver kvinde maa undergaa, idet hun
gaar over fra ung pige til gammel kone.
Men vi har endda en igjen, som vi maa nævne, og det er prinsessen
i „ Tyri-Hans“ , hun, som havde mistet evnen til at le. Igrunden er
hun den eneste rigtig tragiske kvindefigur, og det uagtet hun ikke var
bortført af noget trold, men sad trygt og lunt paa sin faders slot.
Hun kunde ikke drage paa smilebaandet engang, stakkar! havde altsaa
ikke engang den trøst at se komiken i livets store sørgelige komedie.
Alvorlig og mørk sidder hun ved vinduet i sit jomfrubur og stirrer ud
i verden efter idealerne. Saa kommer Askeladden, eller Tyri-Hans,
som han heder her, med sit latterlige tog af alle slags mennesker, som
slet ikke vil være sammen, men som alligevel maa, og det forekommer
hende slig en glimrende parodi paa livet, at hun slaar hele latterdøren
paa vid væg! „Vil du være med, saa hæng paa!“ raaber Askeladdens
forførende glade stemme. Og forløst af latteren føler hun livslysten
sprætte i sig igjen. Heisan! kanske det er bare moro altsatnmen
alligevel! Og resolut hægter hun sig fast i Askeladdens arm og blir
med i hans rare følge. „Vil du være med saa hæng paa!“ raaber
Askeladden nok engang. Og saa hægter vi paa vort lystige tog af
eventyrkvinder; er de end ingen idealer, saa kan de da faa være med
i det store, latterlige følge, som faar menneskene til at le livets for
løsende friske latter. Helene Lassen.
Nylænde, 15de mai 1895. 124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
