Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Nogle ord om Camilla Colletts verker (O. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar vi tænker paa dette, maa vi være glade over, at nogen
anerkjendelse fik hun dog, og det som vi først erindrer da, er festen i
93, da hun fyldte sit 80 aar. Den lod hende kanske forstaa eller
ialfald lod hende ane, hvad den opvoksende generation saa i Camilla
Collett. Hendes værker eier jo ogsaa saa megen ungdom; og en rig
og stor forstaaelse af ungdommens krav slaar en der imøde, saa det
synes kun naturlig, at den unge fylking deri finder sit skjoldemærke.
Der er mere end 40 aar siden „Amtmandens Døtre“ saa lyset, det gjør
ikke noget, forældet er den ikke, jeg har hørt mange unge piger er
klære den for den morsomste bog de ved.
Og nu netop som subskriptionsudgaven er færdig, kommer den
paany, dennegang i folkeudgave. Ja, bliver hendes værker en folke
eiendom, da har Camilla Collett naaet sit maal; har hun faaet
massen af de norske kvinder til at lære og tilegne sig hendes skrifter,
da har hun fundet forstaaelse, da har hun erholdt anerkjendelse. Noget.
andet og mere har hun aldrig længtet efter. Hendes maal har ikke
været at blive „almindelig afholdt,“ men „udfylde vidunderlig
alles krav.*’’
Det vækker jo altid vemod, naar en af vore, endnu mer, naar det
er en, der har givet meget, forlader os for at gaa over i det store
hinsidige. Dennegang blandes der dog ikke bitterhed i sorgen, Camilla
Collett var jo 82 aar, hun havde naaet støvets aar, hun havde udrettet
sit dagverk, udrettet mer end de fleste, og døden kom vist her som
en hvile.
Vi har kun at takke hende for alt og glæde os over, at vi alle
eier eller med lethed nu kan faa i vor besiddelse hendes Samlede
værker.
Der har været ant}’det, at Camilla Collett efterlader sig en dagbog;
det skulde være at ønske, at hendes livs erindringer findes og snart
maatte udkomme. For en bog det maa være! Alle de mennesker og
interessante mennesker hun har kjendt, det ville jo blive en hel
historie, hele det nye Norges historie, som denne „Eidsvoldiana“ maatte
kunne oprulle. Gid denne „dagbog“ maatte udkomme og det snart.
A. D.
Landsbygden, april 95.
Nylænde, 15de mai 1895. 126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
