Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Cheltenham College (af mrs. S. T. Meade) Oversat af A. Fjertoft, kand. mag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en bestilling af prospekter til beløb af 15 shilling uden regnskabs
førerens tilladelse. Brugte møbler, som ikke var synderlig pene, blev
anskaffede, man maatte hjelpe sig uden gardiner saavidt muligt, og
der blev gjort en hel sag af det spørgsmaal, hvorvidt en forskjærkniv
hørte med til møblerede værelser for bestyrerinden. Kort sagt, publikum
var ugunstig stemt imod skolen. Cheltenham var et konservativt sted,
og selve navnet: College skræmte folk. Folk sagde, at piger blev
gjort til gutter, hvis de gik paa et sligt college. Undervisningens fag
kreds blev heller ikke billiget, maalet var altfor høit anlagt, skjønt det
nu vilde ansees for at være altfor lavt. Skolens kursus omfattede kun
engelsk, fransk, tysk og en ganske liden smule naturvidenskab med
mathematik; men alt blev lært, det var rigtignok sandt, paa en noksaa
grundig maade.
„Det er altsammen meget bra“, sagde en mo’r, som ved slutningen
af et kvartal tog sin datter ud af skolen, „at min datter læser Shake
speare, men tror De ikke, at det er langt vigtigere for hende, at hun
lærer at spille piano for at kunne underholde sine veninder?“ „Jeg
havde nu mine egne tanker om, hvad slags underholdning hun vilde
skaffe dem,“ sagde miss Beale.
„Jeg havde undervist i nogle aar i mathematik ved Queen’s College
i London, men man lod mig forstaa, at det ikke vilde gaa an at ind
føre mathematik ved en pigeskole; nogle havde endog indvendinger
imod høiere regning. „Min kjære frøken! 11 sagde en fa’r, „hvis mine
døttre skulde blive bankierer, vilde det være meget bra at undervise
dem i høiere regning, som De gjør; men de har virkelig ingen brug
derfor.“ En liden pige sagde til mig: „Nei, jeg har ikke læit brøk;
min lærerinde har sagt mig, at det ikke var nødvendigt for piger.“
Miss Beale talte ogsaa om, hvor vanskeligt det var at faa gode
lærere. „Forbereder De Dem til timerne?“ spurgte hun en ansøger til
en ledig post.
„Nei da!“ var svaret. „Jeg tager mig ikke fore at undervise i
noget, som jeg ikke kan.“
Engang blev der sendt til hende en lærerinde med saa udmerkede
anbefalinger, at hun troede, hun havde faaet fat paa et rigtigt vidunder.
Hun bad hende komme op til sig, forat hun seiv kunde gjøre sig en
mening om hende. Denne dame antog, at hun kunde undervise i
literatur, historie, fysiologi; men miss Beale opdagede til sin forbauselse,
at hun bogstavelig intet andet havde læst end smaa lærebøger og
virkelig tænkte at kunne undervise med et saa magert grundlag for sin
uddannelse.
Skolen var i denne første tid ikke blot fattig, men endog paa
fallitens rand; og denne pengemangels virkninger var meget følelige.
Skolen havde intet bibliothek, og en bevilling paa fem pund strakte
147 Nylændk, 15de juni 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
