Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun havde en drøm, en idé — og hun sigtet ikke lidet højt: hun
vilde ha selve Englands fine prins. Og da han kom sejlende at se
sig om efter en brud, „satte vesle Aase sig i vejen for ham“, staar
der. Vesle Aase er slet ikke borte, hun er ikke fri for at koketere med
prinsen. Kan man ikke se, hvor smukt prinsen smiler og hore hvor
blød hans stemme er, hvergang han skifter repliker med hende: „Sidder
du der, du vesle Aase“. Vesle Aase er en af de sødeste og nydeligste
pigeskikkelser, eventyrene har, vi ser, hvor nydelig hun er, myg og
fin i lysegraa verkenskjole. — Saa begynder hun at intrigere. Hun
gaar straks til de fremmede prinsesser og advarer dem mod stenen,
og da de saa ikke tør indlade sig paa at gaa over denne, er Aase
villig til at gøre dette vanskelige skridt for dem. Prinsen blir da narret
etpar gange, men tilsist sætter han ringen fast paa fingeren hrendes,
for nu vil han vide ordentlig besked. Og Aase, hun er nu saa vis
paa at faa ham, at hun gør sig kostbar, binder en fille om fingeren
og siger, hun har skaaret sig, da prinsen kommer og spør. Men saa
har hun ogsaa bragt Englands prins ganske ud af sin flegmatiske
sindsro, — han griber om fingeren, river fillen af og — ser sin
egen ring.
Saa fik vesle Aase gaasepige prinsen alligevel hun, bare fordi hun
•vilde ha ham, skulde der staa, — for det mente hun og handled der
etter; men hun vidste, det ikke tar sig godt ud at si alt, hvad man
mener. — Skal vi saa være enige om, at Aase ingen fatalist er, men
en karakterfast kvinde, som intens arbejder med et bestemt maal for
øje, et maal, hun har sat saa højt, hun kan, og som hun ogsaa naar,
om det end sker, paa hvad man kalder ægte kvindevis, — idet hun
baade koketerer og intrigerer for at naa frem. Men da hun gør dette
klogere og sødere end de fleste andre piger, er det umuligt ikke at
tilgi hende.
At følge titlerne forat finde kvindeskikkelser er ikke ganske prak
tisk, da titlen ofte er misvisende; men har vi begyndt at folge den,
vil vi ikke forbigaa to bekendte, nemlig: „Kari Træstak“, den norske
Askepot, som udmærker sig ved sit’ blide sind og sin lille fod, og om
hvem der intet ondt er at sige, og „Herremandsbruden“. Ja — jeg
tænker ikke nu paa stedfortræderen — den vesle, blakke hoppen —,
men paa den glade, skælmske pige, som laved den hele staahej med
præst og brudgom, mens hun gik derned i engen saa lun og højede!
— Vi har i hende et lysende eksemplar af en frisk og humoristisk
jente, saa man maa bli i godt humør bare af at tænke paa — Weren
skjold har ogsaa forstaat at vise os hende. — Disse to vil vi ta med,
da de muligens bidrager til at hæve det niveau, De har fundet saa
altfor lavt.
199 Nylænde, 15de august 1&95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
