Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saa vil vi vende os mod „den lille søster“ i „Vildænderne“
og „jenten“ i „ Østenfor sol og vestenfor macme“.
Naar De saa let springer over disse to med den bemærkning, at
De har behandlet „denne type“ i „ Gudbrand i Lien“s kone, saa er
det nok et elegant sprang; — men det er noget højt, og jeg er bange
for, at De har sprunget ganske over pointet. — For det første gaar
jeg ikke gerne med paa en saadan stilløs sammenblanding af typer
fra saa grundforskellige eventyr som disse; for det andet kan jeg ikke
se, de har spor med hinanden at bestille.
Madam Gudbrand er fornøjet med alt, hvad manden gør, hvor
galt det end er. I parenthes bemærket er det nu vel ikke
at han altid bar sig saa cfurnt ad, — for saa vilde vel hendes pibe
faat en anden lyd tilslut; han var jo f. eks. ikke saa værst stupid, da
han snød granden for 100 daler! — Naa — vi opstiller nu alligevel
hans kone som typen paa den uselvstændige kvinde. Hvoraf dømmer
De saa, at „søsteren“ i ,, Vildænderne“ er saa uselvstændig? Lad os
se paa „Snehvid“ og „Rosenrød“.
Der staar om hende, at da hun hørte, dronningen havde git bort
alle brødrene hendes forat faa hende, „havde hun ingen ro paa sig
mere: alt dronningen græd og bar sig, saa hjalp det ikke, hun vilde
og hun maatte afsted og finde dem igen, for hun syntes, hun var
skyld i det altsammenO — „Og hun gik og gik saa langt ud i den
vide verden, at du ikke skulde tro, at saa fin en jomfru havde orket
at gaa saa langt.“ — Dette tyder ikke netop paa uselvstændighed, —
men paa det modsatte, samt paa ansvarsfølelse og en stærk vilje. —
Og saa siden, da hun havde fundet brødrene og paatat sig det store
arbejde at frigøre dem, saa er hun vel typen paa en, der har sat sit
liv ind paa en sag, som hun ikke svigter. Hverken lykken eller sor
gerne blødgør hendes energi og udholdenhed — hun er lige ved at bli
martyr for sin sag. Jeg ved ikke, hvad en heltinde eller idealet af en
kvinde er, skulde det ikke være hende. Og det er mig rent ud ufatte
ligt, at De i hende kan finde et emne til Gudbrands veltilfredse kærring,
som slaar sig paa knæet af beundring, hvergang manden lukker munden
op. — Seiv om vi sætter det højst usandsynlige tilfælde, at hun skulde
komme ind under „forvandlingens lov“, saa kommer det ikke denne
historie ved, hvis vi skal holde traaden: at søge etter de ideelle skik
kelser, folket har opstillet i sine eventyr. Og den „folketænkemaade“,
som har frembragt „Snehvid og Rosenrød“, linder jeg intet at si paa,
og den har allerminst tænkt hende fortsat paa den maade, De angiver.
„Jenten“ i „Østenfor sol og vestenfor maane“ er ikke et saa
fuldkomment væsen som den foregaaende, idet hun viser sig at ligge
under for menneskelige skrøbeligheder. Vi husker, at hun bukket
under for sin nysgærrighed og sviger sin gode hvidbjørn. Hun er inter
Nyi.ændk, 15de august 1895. 200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
