Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liv og fremgang og paa mennesker, som det er værdt at se op til,
bringer hende ganske ud af sit gode skind. Hvad skal hun tinde paa?
— hun kan ikke længer undvære livet og menneskerne. — Og saa
faar hun da sin gamle far til at sammenkalde mænd fra alle lande og
opsætte præmie for den, som kan skaffe ham af med disse mangler,
der truer med snarlig at lægge hans kongsgaard i grus. Og de kom
mer. I flokkevis kommer alle de mandlige individer, de fornemme og
rige først, — alle vil de være med til den sport. — Men ingen kan
udrette noget. Prinsessen blir rædsomt skuffet. Og med skuffelsen
skriger idealet endnu højere i hende, hun faar foragt for menneskerne
og befaler, at de, som forsøger, uden at det lykkes, skal straffes
haardt, — hun taaler ikke længer at se paa alle de tarveligheder, som
ubeskedent fremstiller sig. Og seiv vil hun ingen anden mand ha end
den ene, der duer — hvis han findes.
Slig staar sagerne, naar Askeladden indfinder sig.
Af prinsesser, der tilhører denne ofte tilbagevendende type, minder
ikke saa faa om sagakvinderne. „Prinsessen, som ingen kunde
maalbinde, har ialfald sin rod i sagaen, hvor vi saa ofte ser dette
replikskifte mellem mand og kvinde, som overbyr hinanden i vid —
maaler sig med hinanden, holder en liden jævnbyrdig fægtning paa
dialektikkens omraade.
Det samme finder sted i ,.Askeladden, som fik prinsessen til at
løgste sig.“ Her gælder kappestriden at lave den bedste skrøne, d. e.
vise, hvem der har rigest fantasi. Morsom er prinsessen her, hvor
hun af iver og interesse ikke finder det under sin værdighed at gaa
med Askeladden i fjøset og væve om dit og dat, men blir fornærmet
og falder ud af rollen, da gutten lar hendes høje far optræde skurvet i
sin fortælling. —
Deres „irriterende“ ..jomfruen paa glasbjærget“ har ogsaa en blods
draabe i sig som arv fra sagaens kvinder, — hun vil kuri ha den til
mand, som kan vinde hende; vi mindes Brynhild: vkun den, som
rider gennem ilden — —“.
U
Tilslut har vi de troldtagne prinsesser. Blandt dem har vi bare
eksempel paa en eneste, som er saa „forgjort“, at hun er forelsket i
troldet sit, og det er hende i „Følgesvenden“. Ingen er saa bjærg
iagen som hun, hos hende er trolddommen gaat i blodet, — hun vil
ikke ud af den. Hun har en slem fortid, — det skal indrømmes —
— hun er intet ideal og beredte nok sin ven en drøj skuffelse. Det
ideale er i dette eventyr lagt over paa hans kærlighed, som ikke skyr
noget for at rense og hæve hende, hvilket jo lykkes, skønt der maa
en försvarlig dukkert til. Jeg synes, dette er en finere opfatning af
menneskelige følelser end denne tørre, egoistiske fordring paa renhed,
203 Nylænde, 15de august 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
