Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som De gir „selv den forvorpneste mand nutildags" ros for, at han
stiller til sin brud.
Kllers har jeg ikke set nogen bjærgtagen prinsesse, som ikke heller
end gerne vil bli fri for „lyskingen“ og slippe ud. Vi ser, hvor glad
hun blir, naar hun ser et kristent menneske; men hun er ofte aldeles
uden haab om at kunne komme ud igen og vil ikke forvolde, at et
andet menneske kommer i ulykke for hendes skyld: „Skynd dig af
sted, saa troldet ikke kommer hjem og ser dig, for da dræber det dig
straks". — At hun ikke tog en slurk af hornet og seiv hug hodet af
troldet, siger De; — ja, det maa jeg indrømme var frygtelig dumt, for
den tanke ligger jo saa nær for os, — nutidens fremskredne kvinder,
som har læst Stuart Mill. Imidlertid vil jeg atter dukke ind i eventyrets
tankegang og fremsætte det spørgsmaal, om det idetheletaget havde
kunnet lykkes hende; — man ser jo aldrig nogen troldtvungen, mand
eller kvinde, som er istand til at løse sin egen trolddom. Der maa altid
hjælp til — udenfra; det er nok et gennemgaaende tilfælde, som ser
ud som en tanke, det, at de maa være to om det; — den troldtagne
ved, hvordan det kan gøres, „men er ikke god for at snu sig." —
Troløshed skal ogsaa være et gennemgaaende træk hos prinsessen,
siger De, idet hun ikke „gør modstand mod at gifte sig med en anden,
hvis Askeladden blir forsinket paa vejen". — Ja, jeg ved ikke, hvordan
De læser Deres eventyr, det maa være som en vis mand læser bibelen!
— for jeg tinder altid pointeret, hvor „sturen og sørgmodig" hun er,
naar hun med trusler paa livet er tvungen til at ta en anden mand.
Nu synes De kanske, dette er for svage livstegn hos en kærlighed, som
har mistet sin genstand; — kan saa være, men de maa dog regnes i
favør af hendes troskab og ikke modsat. Husk det foregaar i næve
rettens tid, og hvad skal da en fin jomfru sætte op? Hun gør nok
klogest i at vente i troen paa, at den, som har friet hende fra troldet,
nok ogsaa vil komme og fri hende fra den nye plageaand. — Har
De desuden ganske glemt prinsessen i „Fugl Dam", som altid sov med
et nøgent sværd foran sig i sengen forat værge sig mod den bry
somme Ridder Rød? —
Et lidet hip faar de arme prinsesser ogsaa, fordi de er saa lidet
bange for skandale. Det skulde da bare mangle, at de skulde tænke
paa sit gode navn og rygte i borgerlig forstand, naar de har verdens
bedste samvittighed! — Nej da først kunde vi begynde at tale om
„tarvelige eventyrprinsesser.“
Jeg kommer nu frem med en, som jeg sætter øverst blandt de
prinsesser, jeg kender; — thi jeg synes, hun er noget henimod idealet
—af et ideal. I slutten af eventyret „Guldslottet, som hang i luften"
findes hendes karakteristik:
Nylænde, 15de august 1895. 204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
