Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Føljeton: En drøm (U. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F©1je f 0 n.
En drøm.
Lange ture hengjennem skoven under viftende bjerkeløv. Elven
skummede i livsglad vaarfryd, og markblomsterne tittede nysgjerrigt
frem mellem mose og buske.
Det var, somom de ikke saa al denne sprættende livslyst rundtom,
denne fine, spirende naturherlighed, thi altid kom de til at tale om
noget, der hørte aandens eller den useete verden til. Og med straalende
øine saa han paa hende, somom han vilde sige. „Dette har jeg ogsaa
følt“. Det var ligesom de, for hver gang de mødtes, gav hinanden
noget af sin sjæl.
Naar han talte om alt det vakre, som kan komme op i en men
nesketanke, syntes hans øine at lyse som af en uendelig længsel, og
naar de talte om sorg, blev hans blik underlig inadvendt og tankefuldt.
Hun syntes at mærke den fineste afskygning i hans sjeleliv og følte
en større og større trang til at give ham alle sine tanker og indtryk.
Undertiden tog de en baad og roede langt udover fjorden, mens neppe
en bølge krusede vandet:
„Jeg sad en aften i en lille baad
Paa en af disse dybe, stille vande,
Der ligge som et øie blankt af graad
Imellem Norges fjelde —“.
Han hvilte da paa aarerne med sit biik ufravendt fæstet paa hende.
Eller hun nynnede „Brudefærden“, indtil han stemte i med sin herlige
stemme, og det lød som et helt kor udover sjøen, og saa døde alt hen
i en smeltende lang tone.
Det var de kjendte digt, de gamle sange, men hun kunde paa en
eiendommelig maade beaande og blæse den nye tids kunst og liv ind
i dem. Det var, ligesom alt forvandlede sig under paavirkning af
hendes varme, fyldige sjeleliv, til aand og lys. Altid kom hun ham
imøde med nye indtryk og tanker. Hun forsøgte altid at lodde dybet
i enhver ting for at kunne drage frem for dagen dens sande værd.
Saaledes forsøgte hun ogsaa at lodde hans indre livs dyb med sine
egne følelser og iagttagelser, og da hun altid syntes at finde gjenklang
og forstaaelse, stod det tilslut som et faktum for hende, at deres sjele
var ligedannede. Denne tanke fyldte hende med fryd, og hun troede,
at de, aandelig talt, tilhørte hinanden.
222 YLÆNDE, 15de aUgUSt 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
