Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Laura Marholm Hansson. Hendes metode og hendes publikum (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har man sjæl, saa er man bunden
i betragtning af sig seiv.
Hør imens vi just er ved det,
hvis du vil, du skal min tro,
faa en ring om ankelledet -
det blir bedst for begge to.
Jeg tar plads i sjælestedet,
og forøvrigt — status quo.
Heller ikke nu vil jeg da komme med nogen protest, men da
Laura Marholms sidste bog: „Vi kvinder og vore digtere“ faldt som
en overmoden frugt ned foran os, mindtes jeg et uopfyldt løfte — det,
naar jeg fik tid at orientere lidt om forfatterinden og hendes virksom
hed. Jeg har skrevet efter nogle biografiske oplysninger og har netop
modtaget dem:
Laura Hansson er født i Riga 1853. Hendes familienavn er Mohr.
Hendes far er dansk, moren tysk. Faren var længe skibskaptein, men
slog sig saa ned i Riga som kjøbmand. — Her et par streger til por
træt: middelhøi og kraftig hygget, kloge, lysende graa øine, næsen er
flad, munden stor, med tykke læber, der ofte har et skarpt sar
kastisk smil. — Hun begyndte sin forfatterbane med et drama,
som blev opført i Riga (muligens ogsaa i Berlin), Hun skrev under
navnet Leonard Marholm, var i nogen tid medarbeider ved en avis
i Riga og optraadte saa som kritiker i forskjellige tyske blade.
Fra Kjøbenhavn, hvor hun opholdt sig i to a tre aar, sendte hun kri
tiker over skandinavisk literatur til Tyskland. I sit kritiske syn var
hun fuldstændig paavirket af Georg Brändes. Kort efter sit ægteskab
rev hun sig løs herfrå og modarbeidede herefter G. B. hvor hun kunde,
saa det blev til aabent fiendskab. — Laura Mohr giftede sig da hun
var 36 aar med den svenske forfatter Ola Hansson. Har fra den tid
næsten til stadighed opholdt sig i Tyskland, de sidste aar i nærheden
af Miinchen. Hun har en søn. — Saavidt min korrespondent.
Jeg har talt med folk, som har kjendt ægteparret, de har fortalt,
at L. M. har været sin flere aar yngre mand den allerbedste støtte i
hans literære virksomhed. Hun er klog, energisk og meget praktisk
og har faaet hans skrifter indført og reklameret i den europæiske
presse, man har paastaaet, at han paa en vis skylder hende sit ry i
Tyskland og har grund til at være hende taknemlig. Men eftersom jeg
har kunnet forstaa, føler hun sig ogsaa overstrømmende taknemlig modham.
Ifjor udkom en bog af L. M. H.: Hvad var det? To kvinde
skjæbnet. Det var novellistiske skisser, der gav vidnesbyrd om, at
den dygtige journalist var undermaals, naar hun indlod sig paa kunst
nerisk skjønliterær produktion, men de interesserede, fordi de tydeligvis
4 Nylænde, iste januar 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
