Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kritik (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siger, at hun „led ved at tages til indtægt for en uharmonisk og over
dreven retning af kvindesagen". Dette er ogsaa en professorudtalelse,
fremsat i den tryggeste uvidenhed om eller en ligegyldig forvrængning
af de virkelige forhold. C. C. havde det store ideale syn, der vakte
og skabte indignationen, et arbeide stort nok for et menneskes liv, hvor
aanden, saaledes som her, ligger trælbunden under en uklar blanding af
sandt og falskt. Gaa veien, kjæmpe med vanskelighederne for at naa det
maal, der foresvæved hende, maatte hun overlade til andre. Hun kunde et
øieblik studse ved den retning arbeidet tog, det var ikke det hun havde
tænkt, men hun fornægted det aldrig, støtted det tvertimod af al sin
magt.
Blandt de slængord, — kritik kan det ikke kaldes — som stund
imellem falder mod ,,kvindesagen“, er der et faststaaende: Ensidighed.
Ja, en sag nødes jo paa en vis maade til at være ensidig. Oplysning
om hvori ensidigheden bestaar, gives ikke. Mener man, at den store
reformbevægelse, som gaar gjennem alle civiliserede lande, har et mang
foldigere indhold, har sin opgave paa flere felter end den herværende
\zv’måesa.g%fprening med sine faa hundrede medlemmer har været istand
til at opta og skjøtte, saa kan ingen være enigere heri end kvinde
sagskvinderne. Men da maa man ogsaa medgi, at de har havt
meget liden støtte og opmuntring. ikke nok med at de trykkes af
modstandernes og de ligegyldiges overlegne satiriske syn paa alt det,
de gjør, — det værste stød kommer fra kvinder seiv og kan gjøre
baade tvilraadig og modløs. Der kan med én gang aabne sig som et
dyb, hvor man ser ind i saakaldte dannede kvinders sjælstilstand, og
man øiner pludselig en raahed i følelsen, en sørgelig mangel paa indre
hjælpekilder, tilligemed en hel del’ fjantede begreber om kjærligheds
følelsens absolute magt, de store følelsers magt, som alle hensyn maa
vige for. Her tør kanske en del af literaturen ikke være uden skyld.
— Slige nogen hurde ikke tale om de store følelser. Den store følelse
har magten i sig seiv til at holde sig seiv hellig, den er den varige,
umistelige lykke midt i savn og forsagelse, er den flamme, som lyser
til livet seiv slukner. Aanei, lad dem holde sig til smaamynten, den
banale forelskelse, den kan gjøre „staahei :‘ nok. Men en daarskab og
en skjændsel er det at veksle ud livets sande værdier for sligt. Og er
vi for svage til at bli os seiv tro, saa lad os 1 det mindste skamme
os oprigtig.
31 — 12—96.
M. D.
Nylænde, 15de januar 189?. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
