Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvinder som arbeider. Frisøser (A. Hv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koinder som arbeider.
Frisøser*
Skjønt den stigende kultur har drevet fordringerne til livet op og
medført en mængde behov, som vore forfædre med sine enklere livs
vaner ikke kjendte til, kan vi, det 19de aarhundredes børn, dog pege
paa et punkt, hvor de var forud for os — et „hovedpunkt“.
Den omsorg, som blev hovedet, eller rettere sagt haaret, tildel, kan
vi tilnærmelsesvis ikke opvise magen til. Allerede de græske og ro
merske portrætstatuers lokkede og regelmæssig krusede haar lader ane,
at kunsten her er kommen naturen tilhjælp, og formodningen be
styrkes end yderligere ved fremstillinger af det 16de aarhundredes taarn
høie kvindefrisurer. I allongeparykkernes og fontangernes dage for
svandt ens eget haar ganske, eller, hvis det kom tilsyne, maatte det
ikke beholde sin naturlige farve. Et ungdommeligt ansigts skjønhed
skulde gjøres mere pikant ved atgive det alderdommens attribut som relief.
Det snehvide pudrede haar gav øinene dybere glans og gjorde huden
mere blændende. Sminken og de koket anbragte skjønhedspletter laante
trækkene en forhøiet ynde.
Under Marie Antoinette blev frisurerne sande fantasier over de
forunderligste themaer: Damerne optraadte med hele blomsterkranse
paa hovedet; skibe for fulde seil eller templer for kjærlighedsguden
blev ogsaa baaret af hoffets damer. Efter en samtidig forfatters ud
sagn dannede den skjønnes ansigf undertiden figurens midtpunkt.
Den franske revolution, som omstyrtede saa mange institutioner,
rokkede ogsaa ved denne bygning. Den blæste pudderet ud af mæn
denes parykker og kvindernes høit opsatte haar, og med den antike
klædedragt, tillempet efter et haardere klima, fulgte de antike frisurer.
Man bar haaret å la Titus, å la Diane eller i et eneste målerisk virvar
over forhovedet, „au coup de vent“.
Ogsaa her hjemme fulgte man ganske godt med, og fru Dunker
fortæller i sine morsomme erindringer, hvorledes en kjøbenhavnsk haar
skjærer aftenen før hendes konfirmationsdag satte hendes haar op i
papillotter og næste morgen „accomoderede“ det i bukler, saa hun
næsten ikke kjendte sig seiv igjen.
De frisører, som er henfaldne til kulturhistoriske studier, har god
grund til at græmme sig ved tanken paa fordums dage og nu. Hvem
tilbringer nu natten paa en stol, stiv og strunk af frygt for at ødelægge
et af friserkunstens mesterværker, og hvem skriver som hin danske
18 Nylænde, 15de januar 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
