Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO Torvmyr.
Aar efter Aar blev de grønne og gule
Smaalapper dernede flere og større; Stykke for
Stykke skar de ud af Lyngmarken, Smaahuse
med røde Tagsten fulgte med, lave Skorstens-
piber med kvalm Torvrøg — Menneskeværk og
Mennesker overalt.
Den kunde mindes fra sin Ungdom — det
kunde nu være nogle Vintre siden —, da var
her netop Plads for en dygtig Ravn med Familie:
lange, endeløse Lyngvidder, Hareunger og Smaa-
fugl i massevis, Edderfugle i Stranden med store,
deilige Æg, og saa meget af alslags Delikatesser
som man kunde ønske sig.
Nu var her Hus ved Hus, gule Agerflekker
og grønne Sletter og saa knapt for Føden, at
en gammel, hæderlig Ravn maatte flyve milevis
for et lumpent Svineøre.
De Mennesker! — de Mennesker! — den
gamle Fugl kjendte dem.
Den var voxet op blandt Mennesker og det
endogsaa blandt nogle af de fineste af dem.
Paa den store Gaard tæt ved Byen havde den
levet sin Barndom og sin Ungdom.
Men hvergang den nu passerede over Gaar-
den, løftede den sig høit op, for ikke at blive
gjenkjendt. Thi naar den saa en Dameskikkelse
nede i Haven, troede den, at det var den unge
Frøken med Pudder og Haarsløife, og saa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
