Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torvmyr. 13
Straa hang endnu en og anden Dusk — sort
og sammenkladdet af Høstregnet; ellers var det
fin, mørk, smuldret Jord — vaad og fuld af
Vandpytter; — graa, forvredne Trærødder stak
frem, flettede ind i hinanden som et knudret Net.
Den gamle Ravn forstod godt, hvad den
saa. Her havde voxet Trær engang, endogsaa
før dens egen Tid.
Skoven var borte, Grenene, Løvet — alt
var væk; bare Rødderne igjen, indfiltrede i hin-
anden dybt ned i den bløde Masse af sorte
Trevler og Vand.
Men længer kunde Forandringen heller ikke
komme; saaledes fik det forblive, og dette fik
da Menneskene ialfald lade ligge som det laa.
Den gamle Fugl rettede sig op. Gaardene
laa saa langt borte, her var saa hjemligt sikkert
midt ude i den bundløse Myr. Noget af det
Gamle fik dog være i Fred; den glattede de
skinnende, sorte Fjær og sagde flere Gange:
»bonjour madame!|« —
Men ned fra den nærmeste Gaard kom et
Par Mand med Hest og Kjærre; to Smaagutter
løb bagefter. De kjørte en kroget Vei mellem
Tuerne, men lige ud over Myren.
De stanser snart — tænkte Ravnen.
Men de kom altid nærmere; den gamle
Fugl vendte uroligt Hovedet; det var forunderligt,
hvor langt de vovede sig ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
