Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Torvmyr.
Endelig stansede de, og Mændene tog fat
med Spader og Øxer. Ravnen kunde se, at de
kavede med en svær Trærod, som de vilde
have løs.
Det blir de snart trætte af — tænkte Ravnen.
Men de blev ikke trætte; de huggede med
Øxerne — det var de skarpeste, Ravnen havde
seet — grov og sled, og tilslut fik de virkelig
væltet den svære Stamme om paa Siden, saaat
hele det stærke Rodnet stod bent op i Luften.
Smaagutterne vare kjede af at grave Kanaler
mellem Vandpytterne. »Se den store Kraagen
derborte« — sagde den ene.
De forsynede sig med Sten i begge Hænder
og lurede sig frem bag Tuerne.
Ravnen saa dem godt. Men den havde
seet det, som værre var.
Heller ikke herude i Myren var der længer
Fred for det Gamle. Nu havde den seet, at
selv de graa Trærødder, som vare ældre end
den ældste Ravn, og som vare saa fast indflettede
i den dybe, bundløse Myr, — at selv de maatte
give tabt for de skarpe Øxer.
Og da Gutterne netop var saa nær, at de
skulde til at kaste, løftede den de tunge Vinger
og fløi op.
Men som den steg i Luften og saa ned
paa de travle Mænd og de dumme Gutter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
