Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Præstegaarden.
— »Men Violerne! — Hr. Lintzowlc« —
raabte Frøken Fredrikke, som alt sad i Vognen.
Den unge Herre havde en Stund søgt ivrigt
efter Husets Datter og svarede adspredt: »Jeg
er bange for, det er for sent.<«
Men med ét syntes han at faa en Indskydelse:
»Aa — Fru Hartwig! — De undskylder vist,
at jeg løber bort i to Minutter, forat hente en
Buket til Frøken Fredrikke ?«
— Rebekka hørte hurtige Skridt nærme sig;
det forekom hende, at det ikke kunde være
nogen anden end ham.
»Ah! — finder jeg Dem her — Frøken!
— jeg kommer, forat plukke Violerne.«
Hun vendte sig halvt fra ham og begyndte
at plukke.
» Vil De plukke Blomster til mig ?« — Sagde
han usikkert.
>Er det ikke til Frøken Fredrikke?«
»Aa — neil — lad det være til mig!« bad
han, idet han lagde sig paa Knæ ved Siden
af hende.
Hans Stemme lød atter saa mistrøstig —
næsten som et Barns, der tigger.
Da rakte hun ham. Violerne uden at se op.
Han greb hende fast om Livet og holdt hende
ind til sig. Hun stred ikke imod, men lukkede
Øinene og aandede tungt. Da kjendte hun, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
