Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstegaarden. I IQ
Dermed traadte han ud paa Trappen med
et muntert Ord til Selskabet ved Bordet, og
hun hørte, at der svaredes under Latter; — men
selv blev hun staaende igjen i Havestuen.
Den stakkels unge Mand! — hvor det gjorde
hende ondt for ham; og hvor forunderligt, at
netop hun skulde være den eneste, som han
betroede sig til. Mon hvad det .var for en hem-
melig Sorg, han bar. Havde mon ogsaa. han
mistet sin Moder? — eller var det noget endnu
tungere? Hvor gjerne vilde hun ikke hjælpe
ham, om hun kunde.
Da Rebekka senere kom ud, var han atter
den gladeste af alle. Kun en enkelt Gang, naar
han saa paa hende, syntes hun, at hans Øine
igjen fik det tungsindige, halvt bedende Udtryk;
og det skar hende i Hjertet, naar han lo i
samme Aandedræt.
Endeligt skulde Gjæsterne afsted; der blev
taget hjærtelig Afsked fra begge Sider. Men
under de sidste Indpakninger og i den alminde-
lige Forvirring, da alle skulde finde sin Plads i
Vognene eller søge en ny for Hjemturen, sneg
Rebekka sig ind i Huset, gjennem Stuerne, ud
i Haven og hen til Kongshougen. Her satte
hun sig skjult af Træerne, hvor Violerne groede,
og prøvede at samle sine Tanker. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
