Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 | Præstegaarden.
Sommeren kom med varme Dage og lange,
lyse Nætter. Udover det rolige Hav laa Røgen
i mørke Striber efter Dampskibene, som pas-
serede. Seilskibene drev forbi med slappe Seil
og brugte næsten en hel Dag, forat komme ud
af Synskredsen.
Det varede en Tid, inden Præsten mærkede
nogen Forandring i sin Datters Væsen. Men
lidt efter lidt blev han opmærksom paa, at
Rebekka slet ikke trivedes denne Sommer. Hun
blev bleg og holdt sig meget paa sit Værelse;
i Kontoret kom hun næsten aldrig, og tilslut.
troede han, at hun skyede ham.
Da talte han alvorligt til hende, bad hende
sige ham, om hun var syg, eller om Skrupler
af nogen Årt var Aarsag i, at hun ikke mere
var saa let og glad som før.
Men hun bare græd og svarede næsten
ingenting.
Efter denne Samtale blev det dog bedre;
hun holdt sig ikke saameget alene og søgte
Faderen hyppigere. Men den gamle Lyd i hendes
Stemme var borte, og Øinene vare ikke saa
aabne som før.
Doktoren kom og begyndte at examinere
hende. Hun blev blussende rød og tilsidst brast
hun i Graad — saa heftigt, at den gamle Herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
