Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preæstegaarden. 123
forlod hendes Kammer og gik ned til Præsten
i Kontoret.
»Nu — Doktor! hvad siger De saa om
Rebekka?«
>Sig mig engang — Hr. Pastorlc« — be-
gyndte Doktoren varsomt, »har Deres Datter havt
nogen heftig Sindsbevægelse — hm! — nogen« —
» Anfægtelse — mener De?«
»Nei — ikke just det; men har hun ikke
havt nogen Hjertesorg? — eller — rent ud sagt
— nogen Kjærlighedssorg ?«
Det var ikke langt fra, at Præsten følte sig
lidt stødt. Hvorledes kunde Doktoren tro, at
hans egen Rebekka, hvis Hjerte var ham som
en aaben Bog, at hun skulde kunne — eller
ville skjule en Sorg af den Art for sin Fader.
Og desuden! — Rebekka var sandelig ikke af
det Slags unge Piger, hvis Hoveder ere fulde
af romantiske Elskovsdrømme; heller ikke var
hun nogensinde borte fra ham, og hvorledes
skulde da — »Nei! neil bedste Doktor! den
Diagnose gjør Dem liden Ærel« — sluttede
Præsten med et roligt Smil.
>Jaja! — godt Ord igjenl« — sagde den
Gamle og skrev sammen en Recept, som ialfald
ikke kunde skade. Han kjendte saa alligevel
ingen Urt mod Kjærlighedssorg; men i sit stille
Sind holdt han fast ved sin Diagnose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
