Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preæstegaarden. 125
Haand; men hun var fremmed og langt borte,
og ganske alene maatte hun kjæmpe sin Strid
og kjæmpe saa stille, at ingen skulde mærke det.
Og han, — som færdedes ude i Livet med
det glade Ansigt og det tunge Sind! Mon hun
aldrig skulde se ham igjen? — og hvor skulde
hun skjule sig, om hun nogensinde traf ham.
Han var fast sammenvoxet med al hendes Tvivl
og Smerte, men uden nogen Bitterhed, uden
Nag. Alt, hvad hun led, bandt hende fastere
til ham, og han var aldrig ude af hendes Tanker.
I det daglige Husstel gik Rebekka opmærk-
som og paapasselig som før. Men i alt, hvad
hun gjorde, blandedes smaa Glimt af ham.
Utallige Steder i Huset og Haven bar Minder
efter ham: hun mødte ham i Dørene, der stod
han, da han første Gang talte til hende, paa
Kongshougen havde hun ikke været siden —
det var der, han tog hende om Livet og —
kyssede hende.
Præsten anstillede mange bekymrede Be-
tragtninger over sin Datter, men hver Gang
Doktorens Hentydning faldt ham ind, rystede
han uvilligt paa Hovedet. Han kunde jo umuligt
tænke sig, at en behændig Haand med et for-
slidt Fægterkneb skulde kunne gjennembryde
den gode Rustning, han havde givet hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
