Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lethe.
Jeg tror den findes, denne tause Flod,
Som gjennem Dödens dunkle Lande rinder,
Hvori hver Själ sin Fortid dykke lod,
Og det Forgangne som en Tåge svinder.
Thi Hver af os har dog et Minde med
Der höjt sig jamrer eller håblöst klynker,
Og aldrig skal det tie, för det ned
I Glemsels dybe Ström for evig synker.
Ja, vented der os end en Himmels Lyst,
Tilgivelse fra Kjerlighedens Hjerte,
Hvad hjalp det os, hvis endnu i vort Bryst
Vi Mindet bar af Jordens Synd og Smette.
Hvor rent end Himlens Harmoni var stemt,
Den skulde skurre falsk af Jordens Kvaler,
Og selv om Gud vil sige: »Jeg har glemt!>
Vor egen Skyldbevidsthed altid taler.
Nej, för et nyfödt Liv i al sin Kraft
Med Fremtidsmulighed for os begynder,
Må alle Jordens Drömme, vi har haft,
Forsvinde, druknes med de gamle Synder.
Den findes sikkert, denne tause Elv,
Der flyder gjennem Dödens mörke Lande,
Hvor Alt, hvad vi kan huske om os selv,
For evig synker ned i Glemsels Vande.
Helena Nyblom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
