Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luther
49
var i Virkeligheden intet andet for end, naar Pavekirken
styrtede sammen, skyndsomst at ty ind i
Landsherre-Kirken. Her havde man dog Tag over Hovedet. Thi al
Øvrighed er af Gud.
Ærligt og redeligt havde Luther med al sin Naturs
djærve Kraft, men bunden af sit Folks nedarvede
Forudsætninger, søgt at bane sig Vej i de sammenfiltrede
Spørgsmaal. Han var endt fjærnt fra Zwingli. Endnu
en sidste Side hos Luther viser os hans tyske Sinds
Ejendommelighed. Hans Drabelighed og hans
underdanige Fyrstetroskab havde i visse Maader betegnet
hans svage Sider. Hans jævne, inderlige Gemytsvarme
derimod vandt ham Hjerterne og udgjorde hans
egentlige Styrke. Det var denne indre, stille Varme, hans
trohjertede Tillid til Gud og al denne Tillids ægtefølte,
naturfriske Udtryk, hans Religiøsitets hele hjemmelune,
solstribede Hyggelighed, der sikrede Luther Sejren.
Hans Lære var en Folkemelodi. Den dannede
Underhund i hans Tale, klang frit i hans Salmer. Den laa lige
godt for Mands- og Kvindestemmer og lød lifligt fra
Barnemund. Derfor sang man nu trøstigt i Hjem og i
Kirke og lod Herrens Vejr rase derude. Snefog og
Storm mod Kirketag, Herrelune mod Kirkelære og
Kirkegods. Det var jo Kendetegn paa sand Gudsfrygt
at lade Herren raade.
Inderligheds-Siden i Luthers Livssyn fik sit mest
vovede Udtryk i hans Opfattelse af Kvinden. For den
katolske Opfattelse havde hun staaet som en Blanding af
Himmel og Helvede. Jomfru Maria, Jesu Moder, indtog
jo den højeste Plads, noget Menneske kunde tænke sig.
Troels-Lund : Nye Tanker.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
