Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 Reformationen i England
men med den katolske; Kirken i Landet har imidlertid
ikke Paven, men Englands Hersker til sit Overhoved.
Den engelske Konge raader for den engelske Kirke.
Denne Opfattelse var dog dobbelt-sidet. Og ikke mindst
Herskerne af Huset Tudor lagde ligesaa megen Vægt
paa Sagens anden Side. Den engelske Konge — altsaa
ikke det engelske Folk — raader for den engelske Kirke.
Kongen bestemmer derfor Kirkelæren, og Folket har at
rette sig derefter.
Denne Paastand forekommer Nutiden mere fremmed
og stridende med engelsk Tankegang, end den lød
dengang. Datidens Grundforudsætning var
Overbevisningen om Arvesynden og det Ondes Magt. Sandhedens
Kraft til selv at gøre sig gældende. Menneskesindets
Evne til selv at vælge det rette lød for hin Tid nærmest
som gudsbespottelig Tale. Herskeren var en Gartner,
der maatte pleje og dyrke sin Jord. Magt var hans
Middel. Af sig selv bar Menneskesindet kun Torne og
Tidsler. Derfor anvendte man allevegne samme
Fremgangsmaade. I Syden Inkvisitionens Martermidler. Calvin
Forfølgelse og Baal. Luther rakte Kirkens Sværd og
Brandfakkel til Landsherren. Ganske naturlig gik
Herskeren i England ud fra, at han maatte dyrke Guds
Ager med de sædvanlige Redskaber. Det højeste, han
drev det til i frisindet Retning, var: i sig ikke at se
Ejeren, men blot Jordens Forpagter, der skulde svare
sin Afgift til Herren.
Fra det engelske Folks Synspunkt seet betød
Reformationen ligeledes et Retsforhold, et ændret
Retsforhold. Religion var en Pagt med Gud. Tidligere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
