- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
59

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Engelsk Bibeloversættelse 59

at ogsaa hans Gæst og Fange paa Wartburg sysselsatte
sig hermed. I England fandtes der endnu 1525 kun de
to haandskrevne Oversættelser, Wiclefs og en anden af
en af hans senere Tilhængere. De var overordentlig
sjældne, og der var fastsat Dødsstraf for at eje eller
benytte dem. For at komme til at oversætte det nye
Testamente maatte William Tyndale 1525 hemmeligt drage
til Luther i Wittenberg, og hans Forehavende meddeltes
Kongen af England som en af de forfærdeligste
Forbrydelser. Trykningen af Tyndales Oversættelse blev
paabegyndt i Køln, saa maatte han flygte til Worms,
hvor han endelig flk 3000 Eksemplarer færdigtrykte og
afsendte til England. Her blev Bogen offentlig brændt i
Skt. Pauls’. Enhver, i hvis Eje den fandtes, blev
fængslet, pisket, bunden til Skampæl. Ikke desto mindre blev
tre Oplag udsolgte inden 1530, saa at et nyt maatte
trykkes i dette Aar. William Tyndale selv turde ikke
vende tilbage til England, men maatte leve som
Landflygtig i Antwerpen. Da endelig et Kongelune bragte
hans Sag Sejr, idet Henrik VIII 1536 befalede, at
hver Præst og Kirke skulde være i Besiddelse af en
engelsk Bibel, hjalp dette ikke dens trofaste Oversætter.
William Tyndale blev samme Aar, vistnok paa Kongens
Anstiftelse, fanget, kvalt og brændt i Vilvoorde i
Nederlandene.

Kongemagtens Krav paa at bestemme Kirkelæren
blev i England gjort gældende paa en særlig følelig Vis.
Under Henrik VIII skulde først alle være gammeldags
Katoliker, derpaa alle erkende Kongen som Kirkens
Overhoved. Under Edvard VI skulde alle være refor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free