Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Giordano Brunos Død
lut Maal, der fuldt kunde hellige Midlet. Man endte med
Midler, der absolut vanhelligede Maalet.
Under denne Jesuiternes lange haabløse Kamp er
den Verdensfortolkning, hvis Vaabenvagt de
oprindeligt var, efterhaanden traadt i Skygge og næsten gaaet
i Glemme. Skolastiken havde i Jesuitismen afsat sit
sidste, livskraftige Skud. Medens dette drog Safterne til
sig, ældedes og visnede uformærkt Moderstammen.
Skolastiken er, trods Jesuiternes levende Indsigelse, stille
gledet ind blandt de tilbagelagte Trin i den
menneskelige Udviklings Historie.
XVIII
Da Jesuiterne efter Midten af det 16. Aarhundrede
havde grebet Kirkens Ror og med fast Haand stod for
Styret, blev det en farlig Sag, særligt indenfor katolske
Lande, at ville staa dem imod. Ringbevægelsen i
Renæssancens store aandelige Røre medførte imidlertid,
at alt, hvad Hvirvelstormen havde rørt op paa sin Vej,
førtes tilbage til Udgangspunktet. Italien blev da det
Land, hvor Vejret ikke blot opstod, men hvortil det
ogsaa forstærket vendte tilbage. Alle Tidens store Tanker
— Oldtidskundskab, Verdensudvidelsen, Grublen over
det rette Gudsforhold, Kopernikus’ Lære — alle jog
de i sluttet Trop tilbage sydefter. Det var den Brusen,
der gik forud for dette Vejr, der kaldte Jesuiterne frem
til Værn om den gamle Kirke. Det var Tankeknyttet
selv, der, ophedet af Farten, strøget i Glød af
Modstanden, som en brændende Ildkugle för ind over Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
