Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bid og did med overkroppen, fyldte glassene,
skålede og drak ud.
Straks derefter blev præsten og fru Emili
synlige nedenfor verandaen. Bunth sprang op.
«Goddag, Efraim! Kjender du ikke
Åkesson? Lars Åkesson, jurist, perioik.»
Den nyankomne steg værdig op ad trappen
med batten i hånden og stillede sig foran
herredshøvdingen, der havde reist sig. Han havde denne
eiendommelige holdning, hvorpå man straks
gjen-kjender en herrens tjener, aldeles som skrædderen
har sit eiendommelige ydre og skomageren sit.
Han holdt hovedet en liden smule paa skjæve, som
om han altid var rede til at læse syndsbekjendelsen.
Forøvrigt en undersætsig skikkelse, noget hjulbent,
massiv, men ikke af kjød, thi han var snarere mager,
men af benbygning; — han gav indtryk af at
bestå bare af knogler. Hænderne store og hårde,
halsen senet. Smale læber, næsen fintformet, men
noget bred og nedentil opadbøiet, så at næseborene
stod åbne. De vandblå øine, der syntes særdeles
gjennemtrængende, fordi han altid holdt hovedet
fremoverbøiet, havde i almindelighed et koldt, klart,
hårdt udtryk, der stod i overensstemmelse med hele
ansigtets præg — præget af en viljekraft, hvortil
der stadig var stillet store krav, og som derfor
altid måtte holde sig vågen — men de kunde
med én gang få en underlig brændende glød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
