Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bunth stod meget rigtig ved dreierbænken nede
i verkstedet, som han havde indrettet sig i den ene
af udhusbygningerne, og forfærdigede brikker til et
damspil. De fik sagen ordnet; og Akesson var
allerede udenfor døren, da Bunth råbte efter ham.
«lovermorgen kommer fru Bruce! Du kunde
jo se hid om aftenen, så kan dere gjøre bekjendtskab
ligesågodt først som sidst.»
Akesson var bleven stående, stod en stund,
mumlede noget og begav sig langsomt afsted, som
om han grublede over noget. Det var altid så med
ham: han vantrivedes i monotonien, men når noget
rykkede ham ind på livet, som skulde bryde den
selvsamme ensformighed, en begivenhed eller en
person, så var der noget i ham, som strittede imod
— han følte det som noget ubehageligt.
Den dag, den forventede gjæst skulde komme,
stod han, just som toget peb, på gaden i den lille
husklynge omkring stationen, i samtale med en
klient. Derpå så han Bunths kjøretøi komme farende
frem gjennem gaden og vige af ind på landeveien,
der førte til Skillinge. I charabanken sad der fire
personer, bemerkede han. Bunth, Emili, en dame og
en liden pige. Just som vognen dreiede om ved
vei-skiftet, reiste Bunth sig halvt op fra sædet og vinkede;
og kusken trak i tømmerne. Men Akesson, som
tydelig havde iagttaget det hele, lod, som om han ingenting
merkede; og kjøretøiet forsvandt om et hushjørne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
