Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var tid at bryde op. Fru Bruce og
Åkesson stod sammen langt nede i haven.
Trippelalliansen havde netop sagt farvel til dem og buldrede
afsted opimod den oplyste veranda, hvor gamle
Bertelsen anbefalede sig værtsfolket højlydt og
omstændelig, — den unge frue og Edelborg side om
side, og lille Gøran kredsende omkring dem som en
hundehvalp om sin herre.
Da mødtes deres blikke, ligesom ledet af et og
samme instinkt; det var ikke så, at den ene først
havde seet på den anden eller omvendt, men de
stod med engang og så på hinanden. Og i begges
blik lå ganske det samme udtryk; den ene fandt i
den andens øie sin egen sjælsstemning gjenspeilet:
latterligheden, foragten, modbydeligheden .... Et
af de øieblikke, der går ubemerkede forbi og useede
falder til marken, som et frø, tilfældet har kastet
hen, og hvoraf stundom et liv og en livsskjæbne kan
vokse frem.............
. Deres øine havde en stund hvilet i hinanden;
derpå havde de, uden at veksle et ord, givet sig til
at gå opover mod huset, ganske langsomt.
De var med engang, uden at vide hvorledes
eller hvorfor, bievne ganske fortrolige; de følte det
begge på samme måde, som om de havde kjendt
hinanden i årevis.
»Dette forekommer helt igjennem komisk,» sagde
hun kort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
