Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu lå fugtigsort af duggen indunder de tætte
alm- og kastanjekroner, og ind på veien, der førte
forbi sukkerbruget og Brønneholm og videre udover
sletten. Han skulde på langtur i forretninger og
havde derfor måttet bryde op ved solopgang; turen
kom til at kræve hele dagen.
Han red i ro og mag fremover veien; den
lysbrune hoppe prustede af utålmodighed. Solen
stod endnu lavt i øst; duggen tindrede i græsset,
på blomsterne ved grøftekanten og på kornet
henover markerne. Det tegnede til en varm og vakker
sommerdag, men endnu lå morgenkjøiigheden i luften.
Røgen stod bent op af alle skorstene, hanerne gol
nær og fjern. Stemningen over sletten, når den
vågner, og veiene endnu er tomme.
Just som han bøiede af, hvor veien gik i en
sving, bemerkede han straks fremfor sig en enlig
dame i en gul dragt. Hun havde ingenting på
hovedet, det sorte hår var bart; i hånden havde
hun en parasol af samme farve som klædningen, og
hun gik fremover veien så naturlig ubekymret, som
når man ved sig fuldstændig alene og ubevogtet og
intet menneske i nærheden.
Det var fru Bruce. Åkesson kom nærmere og
nærmere, uden at hun syntes at lægge merke til
hovslagene. Han befandt sig allerede lige bagom
hende, uden at hun havde vendt sig, og han kunde
således uforstyrret betragte hende. Det sorte hår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
