Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
melig med tiden; vi ser så meget og hører så meget,
at man tilsidst ikke af nogetsomhelst kan sich
ver-biiiffen lassen. Vi havde altid vor moro med at få
ham til at rødme. Og det hænger i endnu hos
ham, skjønt han på grund af sin virksomhed har
måttet se og høre mange delikate sager. Det
hænger i endnu. Ligesom hans stivhed.»
Gjenstanden for denne lange udredning havde
hele tiden siddet taus og hørt på, som det synes
temmelig ligegyldig. Nu mødte han et pludseligt og
ligefremt blik fra fru Bruce, og det blik bragte ham
til straks at reagere. ’
«Nu ja,» sagde han, som om det hele var en
sag, han længe og nøie havde overveiet. «Det er
meget ligetil. Jeg er nu engang for alle slig; om
man mener så eller så derom, det får være som det
kan. Jeg har altid været for Ietrørt, — for
affektiv, kan jeg gjerne sige. Hine illæ lacryinæ. Men
når man er meget følsom, er man også gjerne meget
ræd for at blotte sig; man søger gjerne at dække
denne egenskab og helst give indtryk af det
modsatte. Så går man naturligvis straks over til den
anden yderlighed: man bliver stiv. Jeg havde som
ung så forargelig let for at forelske mig, og derfor
gjaldt det uafladelig at være på vagt; — naturligvis
blev man en ren staur at se til. Kan du huske,
Bunth, da jeg første gang som skolegut fulgte med
til dit hjem efter optrinet med adjunkt Berner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
