Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maleren hilsede høflig og noget skøieragtig fortrolig
på dem, da de gik forbi, samt så med et smil efter
parret, da dette steg ned trappen.
«’Tyren’,» sagde han, og det lyste listig-kynisk
over hele ansigtet.
Herr Peters satte spørgende begge sine
okse-øine i ham, men han fandt sig ikke foranlediget at
besvare spørgsmålet.
«Hvem var det?» spurgte herr Peters tydeligere.
Maleren kastede endnu et listigt blik efter
parret, der forsvandt i mængden borte ved
koncertsalen, og syntes ikke at bryde sig om sit faktotums
interesse. Han sad en stund og nød indvortes.
«Vi kalder ham «Tyren»,» sagde han halvhøit.
«Lagde De merke ti! fruen, mine herrer? Hun ser
sandelig ikke ud til det; men —- ved De hvad! —
bryllupsnatten strejkede hun. Hun blev halvgal;
hun kom til og med på hospitalet.»
«Hvad var det da?» undrede sig herr Peters.
«Ja, sig mig det: hvad var det,» svarede maleren
dæmpet og smålo.
«Han har kanske glemt at tage nødvendige
hensyn,» mente Peters diskret.
«Herregud, det kan man jo ikke,» indvendte
maleren afvisende og halvt krænket.
Den anden sad og vuggede forlegent på
kroppen; han havde lyst til at sige imod, men han vovede
sig ikke rigtig til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>