Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De drak kaffe og punsch udenfor koncertsalen,
vin i bodegaen og øl inde i «Kisten». De to fiender
holdt sig roest på afstand fra hinanden; men under»
tiden korn det til en friktion, der slog smågnister.
Men efterhvert som det led på kvælden, og
drikkevarerne begyndte at gjøre sin virkning, blev
imidlertid maleren mere og mere snaksom; og da han
trængte gehør, kom han også ligeoverfor Åkesson i
en mere gemytlig stemning. Men den sidste blev i
samme grad mere og mere utilgjængelig. Da de
kom ud fra «tCisten», var uveiret brudt løs; tordenen
var allerede over, men det øsregnede. De tog en
droske, reiste ind til byen og steg af ved «Rydbergs
kjælder».
Det faldt Odman ind, at han måtte gå hjem
og se efter, om telegramet angående pengene var
ankommet.
«Kom, så går vi, Peters,» sagde han.
Peters vred sig, — det regnede så uhyggelig —,
men da maleren forbauset betragtede den nølende,
fik han pludselig fart i benene og vraltede efter.
«Bor han langt herfra?» spurgte Åkesson.
«Tæt ved. 1 Hovedvagtsgade,» svarede Randrup.
»Hvorfor skal han da have den anden med sig?»
« Odman går aldrig alene,» lød svaret.
« Hvorfor det?»
«Nei, Odman går aldrig alene,» gjentog
Randrup, dybsindig og spydig, og strøg sig om skjægget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
