Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget blankt sig op og ned foran ham: -—
måneskinnet faldt på halsen af en hest, der stod bunden
til et træ tæt ved ham.
Han trådte frem og så på dyret, der med ét
stod stille og på sin side med overraskelse betragtede
det menneske, der sådan midt i natten og
ensomheden kom for at holde det med selskab. Derpå
gjorde det en bevægelse — et skridt henimod
Åkesson, og måneskinnet lyste på et hvidt blis i et
brunt hoved. Åkesson gik hurtig hen og drog frem
i lyset skabraket under sadelen: — ganske rigtig,
familien Edelborgs merke!
Han stod eftertænksom, hesten stod også ganske
eftertænksom; og således stod de en lang stund foran
hinanden, mennesket og dyret, som to skabninger,
der i taushed overveier, hvad der er at gjøre.
Åkesson strøg hesten over halsen: den var endnu
ganske varm, måtte altså nylig være redet. Han
havde først lyst til at gå sin vei, vende tilbage
samme vei, som han var kommet, slippe bort fra
det hele. Men da han atter stod på gangstien og
igjen havde herresædet foran sig, der lå som uddødt,
uden et lys i et eneste vindu, stansede han usikker.
Derpå trak han på skuldrene og gik hurtig henimod
gården.
Han kom ud på den store vei og trådte ind
på borggården. Foran ham lå hovedbygningen med
sin høie trappe; alt mørkt. Men i måneskinnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
