Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Men det hjælper heller ikke. Det hjælper
altsammen ikke. Det kan dog ikke blive til noget.»
Han slap pludselig hånden, der som en syg og
rådvild fugl sank ned mod bænken igjen og blev
liggende — og sad taus.
«Men hvorfor, hvorfor?» spurgte han tilsidst,
tyk i mælet.
Der gik en stund; det var så stille, som
om hele den vakre høstmorgen stod og ventede
på svaret.
«Ja, hvorfor?» svarede hun tilsidst — og
til-føiede efter en pause: «Husker De en gang, De
spurgte mig, hvorfor jeg altid gik klædt i sort?
Den gang svarede jeg ikke på Deres spørgsmål, men
det skal jeg gjøre nu: Man går og bærer sort for
andre, ikke alene for far og mor, men også for
mennesker, som aldrig har vedkommet en; —
hvorfor skulde man da ikke bære sorg for den, der står
enhver af os nærmest, for ens eget jeg, når det
inderste og fineste i os er dødt, det som er selve
livets rene og uudtømmelige kilde. Jeg bærer sorg
efter det i mig, som er bleven mishandlet og
be-sudlet, og som aldrig igjen kan blive, som det
engang var, og som derfor hellere skal vedblive at
være dødt, selv om det ikke er dødt — være og
forblive dødt, fordi jeg vil det.»
Hun rettede sig spænstig, strøg med hånden
over ainene og gjorde en bestemt bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
