Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
barn, der har vist sin lettroenhed, «man tror sig så
sterk, når man er så ung, men årene kommer og
går, og man lærer dog engang, at årene får bugt
med altting. Det er just det, som jeg aldrig vilde
kunne tåle: at forrådet ikke slog til. Da vilde jeg
sige til mig selv: Det er dig, som har havt for
lidet at give.s
Hun taug, og der blev en pause. Hun tog sin
hånd fra hans, og der faldt som en skygge over
hans ansigt.
«Og om vi da engang,» sagde han tungt og
bittert, «efter mange år mødes igjen, ensomme begge
to, og livet snart er stut for os, — har vi da havt
det’bedre?» .
Hun lå en stund stille og ligesom tænkte efter,
hans stemning faldt som en skygge over hendes ansigt.
Så reiste hun sig og sagde smilende, medens
øinene blev røde af frembrydende gråd:
bliver vel ikke ensom!»
Han vilde svare, — i det samme blev et
rullegardin voldsomt draget op inde i huset. Hun for
sammen, stod .en stund, vendte sig hurtig om og
ligesom tog farvel med landskabet, vendte sig atter
om mod ham, bøiede sig ned over ham og sagde
med en stemme, halvkvalt af gråd:
«Det er jo det, jeg ønsker dig!»
Hun kyssede ham flere gange på panden:
»Tilgiv; og farvel!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
