- Project Runeberg -  Øieblikket / Nr. 7 /
46

(1855) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46
men fremmede for, übekjendte med den Art Lidenskab, som
enhver Religion maa fordre, uden hvilken man overhovedet
ikke kan have nogen Religion, mindst da Christendommen.
Lad mig til hvad jeg vil sige benytte et Billede; jeg
bruger det i een Forstand hsist unsdigt, thi jeg taler ikke
gjerne om Sligt; dog vcelger og bruger jeg det med velbe
raad Hu, ja, jeg mener ikke at kunne førsvare at lade være
at bruge det, thi Sagens Alvor fordrer, at der anvendes
Alt for at gjore, hvo som behover det, ret cekel ved sin Til
stand, ret modbydelig ved sig selv.
Der lever en Mand, hvis Kone er ham utro ; men han
veed ikke af det. Da er der en af hans Venner, som — et
tvetydigt Venflabs-Stykke, vil maaflee Mange sige — oply
ser ham derom. Manden svarer: det er med en levende In
teresse jeg har heri Dig tale, jeg beundrer den Skarpsindig
hed, med hvilken Du har vidst at spore en saa førsigtigt
stjult Utrostab, om hvilken jeg virkelig heller ingen Anelse
har havt. Men at jeg derfor, da jeg nu veed at det er saa,
skulde lade mig skille fra hende, nei, det kan jeg ikke beslutte.
Jeg er nu engang vant til dette huslige Tummcrumme, det
kan jeg ikte undvære; hun har desuden Formue, den kan jeg
heller ikke undvære. Men derimod negter jeg ikke, at jeg med
den meest levende Interesse vil hore hvad Du yderligere kan
oplyse Forholdet betrcrffende; thi — det er ikke for at sige
Dig nogen Compliment — men det er yderst interessant.
Paa den Maade at have Sands for det Interessante,
deri er der noget Frygteligt. Og saaledes er det ogsaa no
get Frygteligt: under Form af interessant Viden at være
vidende om, at Ens Gudsdyrkelse er Gudsbespottelse, og saa
at vedblive den, fordi man nu engang er vant dertil. I
Grunden er det ikke saa meget at foragte Gud som det er
at foragte sig selv. Man finder det foragteligt, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oieblikket/7/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free