Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uforskyldt kan bevirkes ved en Kones Utroskab, at gjælde for
at være Manden og dog ikke være det; man anseer det for
jammerligt at ville finde sig i dette Forhold, blive i det.
Men (hvad umuligt kan hcende Nogen uden ved egen Skyld)
at have Religion paa den Maade, at man selv veed, at Ens
Gudsdyrkelse er Gudsbespottelse, og saa dog at ville ved
blive at lade det gjælde, at man har den Religion: det er i
dybeste Grund at foragte sig selv.
O, der er dog Det, som er sorgeligere end hvad Men
neskene ere tilboielige til at ansee for det Sorgeligste, der
kan hcende et Menneske: det at gaae fra Forstanden; der er
Det, som er sorgeligere! Der gives en Slsvhed i Retning
af at stulle være Charakteer, en Charakterlsshedens Fjottet
hed, der er rædsommere end Forstandens, maastee ogsaa uhel
bredeligere. Og det Sorgeligste der maastee kan siges om et
Menneske er: han kan ikke oplsftes, hans egen Viden kan
ikke lsfte ham op. Som Varnet, der lader sin Drage gaae
tilveirs, saaledes lader han sin Viden stige; at see efter den,
med Diet folge den sinder han interessant, uhyre interessant,
men — ham lofter den ikke, han bliver i Mudderet, mere
og mere syg for det Interessante.
Derfor hvo Du end er, hvis det paa nogen Maade er
Tilfceldet med Dig: stam Dig, flam Dig, stam Dig!
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
