Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chaucers liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som extraordinær ambassadør til Italien. Han rejste i
december 1372 og kom hjem elleve måneder senere, og
sjælden har vel 92 lstr. været bedre anvendte end dem,
Ghaucer modtog som rejsepenge af kongens kasse. Det
drejede sig jo ganske vist i hans bestalling kun om
handelstraktater, om hvilke havne i England der skulde
være åbne for genueserne o. dsl., men den rejse fik
storre betydning for England, ja for hele den dannede
verden, end nogen da kunde ane. På Chaucers digtning
fik rejsen afgorende indflydelse; påvirkningen fra det
land, der dengang stod hojest i litterær henseende, kom
netop på et tidspunkt, da han var moden nok til at
indse den digtnings overlegenhed, som han nu stiftede
bekendtskab med, og ung nok til at lade sig påvirke
fyldigt, så at han forlod de af franskmændene banede
stier, han hidtil havde fulgt.
Ganske vist var Dante forlængst død, men hans
ånd svævede endnu over landet; i Florents viste man
sin veneration for ham ved at oprette en lærestol for at
tolke hans værker og fortsætte hans gerning. Dantes
to betydeligste efterfølgere, Petrarca og Boccaccio, var
gamle, da Ghaucer kom til Italien; de havde deres livs-
gerning bagved sig, men netop derved var denne måske
i særlig grad egnet til at befrugte englænderens unge
ånd. Om Ghaucer personligt har truffet dem, veed vi
ikke: rimeligt er det, at han har talt med Petrarca (se
nedf.); men ubestrideligt er det, at han uden dem ikke
var blevet til det, han blev. Af italiænerne lærte han
at gi sig i kast med store opgaver, af dem lærte han,
hvad komposition og gratiøs sprogbehandling har at
sige, og italiænernes skole blev for ham gennemgangs-
leddet fra uselvstændig fransk maner til frisk og kraftig
originalitet. Ghaucer føler selv, hvor meget han skylder
de store italiænske digtere; han omtaler flere steder
Dante og Petrarca med den storste veneration; og to af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
