Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W ^ >" " • P .W " - Jl’l
’■ \
■
’i
i
S
:v
]
s >
!
!
i-, . 1
1
• ;:jw
:J
f f l ’
i
\
I
Chancers liv og digtning. 17
Vi ser her Ghaucer som den kærlige fader, der med
interesse tar sig af sin lille Lowys, som den gode pæda-
gog, der indser betydningen af gentagelser og af en let-
fattelig fremstilling, og endelig som den gode patriot, der
ikke lar sig skræmme af latinens dengang overvældende
stilling, men gor opmærksom på den simple sandhed,
der vist dengang i almindelighed blev overset, at latin
ikke er noget hojere sprog, men romernes modersmål
ganske på samme måde som engelsk er hans eget. I
sit forsvar for modersmålets brug i undervisningen og i
videnskaben er Ghaucer langt forud for sin tid, og det
er i god overensstemmelse med hans øvrige virksomhed.
Ghaucer lod sig trods sin forbindelse med hoffet, der
favoriserede fransk sprog og franske digtere, og trods
sin fortrolighed med fransk og latin, aldrig bevæge til
at skrive noget andet sprog end engelsk. Han danner
herved en skarp modsætning til sin samtidige Gower,
der både skriver franske og latinske digte, og som
egentlig forst begynder at digte på sit modersmål, da
Ghaucer har vist ham vejen og gjort engelsk poesi
populær.
National var Ghaucer, men det udelukker ikke, at*
han viser stærk påvirkning fra den datidige franske
litteratur; særligt var det da Rosenromanen, der be-
skæftigede ham. Ganske vist blev han snart ked af den
oversættelse, han begyndte på’*5; men sin beundring for
dette dengang så hojt skattede digterværk viste han ved
på mange steder i sine skrifter at indflette steder af det,
og da særligt af den sidste og længste del af det, den
hvori Jean Glopinel de Meung udbreder sig især om
kærlighed og ægteskabet med en så bidende satire, at
Gaston Paris1
6 kalder ham middelalderens Voltaire. Og
fra en anden samtidig fransk digter, Guillaume de
Machault, låner Ghaucer hele den lange indledning til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
