- Project Runeberg -  Chaucers liv og digtning /
19

(1893) [MARC] Author: Otto Jespersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

om hendes død så underlig kort; kun et par linier ofres
derpå efter de foregående 1300.
Ten Brink1
7 opfatter dette som gjort med bestemt
hensigt; han siger: „Et sælsomt kunstgreb benytter
digteren sig af for at holde læserens spænding vedlige
under den lange samtale. Vi erfarer temmelig snart, at
ridderen har lidt et stort tab; efter længere omsvøb
skildrer han os da sin elskede, men forst til aller sidst
udtaler han i torre ord, at det netop er hende, han har
mistet." Den fortræffelige litterærhistoriker ser altså
heri kunst, omend han indrømmer, at det er forfejlet
kunst. Men er det ikke snarere netop mangel på kunst,
mangel på en bestemt overholdt harmonisk plan? Den
unge digters fantasi løber af med ham; som adskillige
begyndende forfattere vil han lægge alt ind i sin forste
bog for at gore den så rig og fyldig som muligt, men
netop derved skader han hovedvirkningen. I forbindelse
hermed står hans utålelige hang til at prale med sin
lærdom: på væggene i drommehallen ser han billeder
fra Trojakrigen, og vi skal nu absolut høre om både
Ector og kong Priamus, Achilles og Lamedon, Medea og
lason, Paris, Eleyne og Lavyne; siden nævnes mange
andre klassiske navne; Chaucer slår om sig med Flora,
Zephyr, Argus, Ovid, Orpheus, Ypocras, Galien, Tantale,
Socrates, Alcipyades, Ercules, Alisaundre og endnu flere.
Han er tit lige ved at glemme genstanden for sit værk
over sine digressioner, så at han undertiden med vold
må stoppe sig selv; versene flyder så let for ham,
at de ikke sjælden helt tar magten fra ham. Vi har her
typiske fejl for vor digter, fejl, som han vel efterhånden
bekæmper, men som dog af og til dukker frem, selv i
hans bedste arbejder.
Men over det ukunstneriske og umodne i hertug-
indebogen, set som helhed, må vi ikke glemme de smukk e
enkeltheder; jagten er allerede omtalt; her skal jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 13:10:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojchaucer/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free