- Project Runeberg -  Chaucers liv og digtning /
26

(1893) [MARC] Author: Otto Jespersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af dette må man imidlertid ikke drage den slutning,
at Chaucer står helt uselvstændigt overfor den italiænske
original; nej, selvom Chaucer også ligesom andre store
digtere tager sit stof udefra, så er det i hojeste grad
sagt med rette om ham ligesom, om andre genier, at
han betaler lånene tilbage med ågerrenter20. En historie
vinder altid ved at gå igennem Chancers hænder. Han
interesserer sig langt mere end Boccaccio for psykologisk
analyse; og han gor navnlig hele fremstillingen mere
dramatisk anskuelig end italiæneren ævnede. Hvor de
italiænske personer optræder talende, er det altid i lange
afrundede udgydelser, medens Chaucer foretrækker en
kvik udvexling af korte replikker.
Heltinden, der oprindelig hed Briseida, men hos
Boccaccio Griseida, er hos ham en livsglad enke, fyrig
og lidenskabelig; uden lang modstand gengælder hun
Troilos kærlighed, og hun glemmer ham igen med
storste lethed over Diomedes; hun er helt igennem
italiænerinde.
Hos Chaucer er det ikke alene navnet, der ændres
lidt; hans Creséyde *) er i virkeligheden, selvom der
findes et par hentydninger til hendes sorgedragt som
enke, ikke andet end en ung velopdragen engelsk pige. Hun
lar sig ikke strax bedåre; men da hun hører om Troilus’s
kærlighed, tænker hun forst langt og længe efter om, hvad
folk vil sige, om tabet af sin uafhængighed o. dsl.; og
der må lang tid og mange intriger til, inden hun, næsten
uden selv at ville det, falder i Troilus’s arme. Chaucer
anfører meget til hendes undskyldning, både her og
siden, da hun biir ham utro; det er, som om hun blindt
blev ført af en ubønhørlig skæbne.

*) Eller Criséyda, Criséyde. 1 Shakespearefolioen blev det
som bekendt til Oréssida eller Créssid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 13:10:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojchaucer/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free