Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For endvidere at få lidt afvexling ind griber han
til sin yndlingsvidenskab og fortæller vidt og bredt om
sin heltindes horoskop; selve hendes skæbne keder ham
så grundigt, at han pludselig bryder af midt i den for
aldrig at tage fat igen på den eller de resterende ti gode
kvinders legende. Heldigvis, siger vi, ti så meget des
mere får vi af Ganterbury fortællingerne.
Det er ganske lærerigt at se de krumspring, som
grundige litteraturforskere gor for at forklare de bratte
afslutninger, vi ikke sjælden finder hos vor digter. De -
er ganske blinde for den mulighed, at Ghaucer let blev
ked af et arbejde, og så enten ilede hen over begiven-
hederne uden efter sin sædvane at dvæle ved småtræk
af dramatisk interesse (således Hertugindebogen, Troilus,
Ridderens fort.) eller også stansede aldeles pludselig
uden engang at skrive punktummet ud (Rosenromanen?,
Famas hus, Anelida, Astrolabe, Legenden, Junkerens
fort.). Istedenfor at se det fælles i alle disse afslut-
ninger anstrænger man sig for at finde særlige grunde
for hvert enkelt tilfælde; jeg skal anføre nogle af dem25.
Hertugindebogen-. Ten Brink ser i afslutningen en kunst-
nerisk plan, selv om han ikke beundrer den; Ward derimod
beundrer „den dramatiske afbrudthed, hvoi’i Ch. er en mester“.
T ro ilu s: Ten Brink ojner også her en bevidst plan; de
fem bøger er efter ham lige så mange trin i begivenhedernes
gang forst fra ondt til godt (I—III) og så fra godt til ondt
(III—V). Medens de to forste bøger svarer til Boccaccios tre
sange, og tredie til Boccaccios fjerde, svarer imidlertid fjerde
bog til to sange og femte til hele fire hos Boccaccio, så at
der altså er stadig nedgang i Chaucers vidtløftighed i forhold
til originalen, og i sidste bog taber fremstillingen sig betyde-
ligt, som også ten Brink indrommer. — Ward anfører som
grund, at Chaucer dvæler med forkærlighed ved den forste og
tiltalende del af fortællingen, medens han skynder sig hen
over det sorgelige.
L egenden om de gode kvinder: Her giver Lyd gate den
humoristiske grund til afslutningen, at Chaucer ikke har kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
