- Project Runeberg -  Chaucers liv og digtning /
43

(1893) [MARC] Author: Otto Jespersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tro det! Foruden en son på et halvt år — det er ham,
der skal ligge i vuggen — har de kun en datter på tyve
år, blond og velskabt; bedstefaderen, præsten, vil gore
hende til sin arving og vil skatfe hende et rigt gifter-
mål. Hele denne personskildring er Chaucers egen op-
findelse.
Istedenfor den usandsynlige indledning om studen-
terne, der vilde handle med mel, har Chaucer en langt
bedre. Mølleren havde god søgning, bl. a. også af det
store college i Cambridge, Soler-haUe: Men der blev nu
engang forvalteren syg, og nu gav mølleren sig til at
stjæle både mel og korn meget værre end for. To af
studenterne får lyst til at prøve, om de ikke kan hindre
ham i hans snyderi; i skildringen af dem indfører Chaucer
et træk, som han måske er den forste, men ingenlunde
den sidste, i Vesteuropa til at benytte for at forhoje
den komiske virkning; han lar dem tale dialekt-8.
For at passe på mølleren stiller studenterne, under
påskud af aldrig at ha set korn blive malt for, sig op
således, at den ene foroven kan se kornet komme ind
til kværnen, og den anden forneden kan se melet komme
ud. Mølleren smiler; han skal nok trods deres snedig-
hed og filosofi pudse dem og gi dem klid for mel; „de
storste lærde er ikke de viseste mænd, som hoppen
sagde til ulven“; han går hemmeligt ud ad doren og
slipper studenternes hest løs, så den vrinskende styrter
afsted over stok og sten ud i mosen. Da kornet eri
færdigt malet, savner studenterne hesten og farer efter
den, men imens tar mølleren ganske roligt en halv
skæppe af deres mel og får sin kone til at bage en
kage deraf, mens han gotter sig over sin list. Sent på
aftenen kommer studenterne tilbage med hesten, udasede
og våde som bæster i regn og skrækkelig slukørede.
Det er for sent at komme videre, og mølleren lar dem
for gode ord og penge få aftensmad og natteleje. Om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 13:10:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ojchaucer/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free