Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
!
>,
i;
I
1• ;
’ ■’ i =:
n■
*■■3 i
n -
r i
■..i
& ili
og på grund af forbytningen med vuggen også moderen.
Da mølleren opdager dette, giver han ondt fra sig;
konen skælder ham til gengæld for tyv, og studenterne
får deres stjålne sager tilbage og prygler oven i købet
mølleren dygtigt igennem.
Denne fabliau og ikke Boccaccio er det, der har
foreligget Ghaucer; man ser det af en noje overens-
stemmelse i udtrykkene, selv et enkelt sted, hvor det
ikke passer med det øvrige. Således begynder den franske
version:
Dui povre clerc furent jadis,
hvilket Ghaucer oversætter:
Thanne weren ther’ poore scoleres tuo,
uden hensyn til, at dette ikke stemmer med, at Ghaucer
siden lar dem betale for natteleje og for deres sølv får
mølleren til at diske op med en stegt gås og masser af
stærkt øl til aftensmaden.
Men Ghaucer er for meget kunstner til ikke helt
igennem at forbedre historien. For det forste lokaliserer
han den ved at forlægge scenen til Trumpington ved
Cambridge; dernæst indleder han den ved en karakte-
ristik af mølleren og hans familie: han er så selvglad
som nogen påfugl, dygtig til at spille på flojte og fiske,
skyde og brydes, altid rede til at bande på, at den, der
trådte ham for nær, skulde få det at føle; en opstopper-
næse sidder midt i hans runde ansigt, og hans hjerne-
skal er så pillet som en abes. En dreven og øvet meltyv
er han, og han driver altid brovtende om på markeder.
Hans kone er af fin familie, datter af præsten i byen
og opdraget i et nonnekloster; kæphoj er hun som en
skade. Og når de om sondagen går til kirke i fuld
puds, så er der ingen, der tor andet end kalde hende
madame; og vil nogen spøge med hende, er Symekyn
altid rede med sin kniv; folk, der er jaloux, er altid
farlige eller vil i hvert fald helst ha, at deres kone skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
