Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den tredie ind til byen for at hente vin og mad til dem,
og så om natten vil de i forening bringe guldet i sik-
kerhed.
Såsnart de to er blevet alene, begynder de at tale
om, at de dog vilde få mere, hvis de var to istedenfor
tre om at dele skatten; de beslutter derfor at dræbe
den yngste, når han kommer tilbage fra byen. — Han
på sin side er også svært optaget af tanken om de
dejlige nye floriner, og han får lyst til at eje dem alle
ganske alene. Derfor indgir djævelen ham den tanke
at dræbe de to andre; han går ind til apotekeren og
får den stærkeste gift: han skal bruge den mod rotter,
siger han. I den næste gade låner han tre flasker,
kommer gift i de to, men ikke i den tredie, fordi han
vil ha noget at styrke sig på til sit besværlige natte-
arbejde med at bære guldet bort; og efter at ha fyldt
vin i alle flaskerne går han ud til sine kammerater.
Disse slår ham efter aftale ihjel, griber så en flaske, og
dør begge to af giften. —
Dette er hovedindholdet af afladskræmmerens for-
tælling, og Chaucer skriver den i sin kraftigste stil, så
det er en stor fornojelse at læse den alene. Men i
Ganterbury fortællingerne får vi ikke historien således
ren; inde i den og ved slutningen af den er der til den
knyttet en masse moralske betragtninger og forskrifter.
I almindelighed er der nu ikke noget utåleligere end
en sådan moral ved en god historie, hvor forfatteren
ståer med sin pegepind og vil være skolemester for
læseren; men i dette specielle tilfælde foretrækker jeg
rigtignok den moraliserende fortælling fremfor den nøgne
beretning. Moralen er jo nemlig ikke Ghaucers påhæng,
men afladskræmmerens; man hører hans brægende
stemme hele tiden; og da vi kender karlens gerrighed
og slugvornhed, gor hans præken netop mod disse
laster et ejendommeligt komisk-viderligt indtryk på os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
